27/01/2012:
Tekstilarbejdere får erstatning for høretab
Tidligere ansatte på engelsk væveri får erstatning for høretab. Væveriet lukkede for syv år siden.
En gruppe tidligere ansatte på væveriet Perseverance Mill i den engelske by Burnley har fået tilkendt en erstatning på 20 tusinde pund (ca. 200.000 kr, red) hver på grund af høreskader i forbindelse med arbejdet.
De tidligere ansatte har fået erstatning, fordi de kunne dokumentere, at støjniveauet i væverihallerne var langt over de tilladte 85 dB.
Lydtrykket i væveriet lå typisk mellem 93 og 102 dB.
De ansatte, der nu har fået tilkendt erstatning, tilbragte det meste af deres arbejdstid i væveriet uden at bruge nogen form for høreværn.
Resultatet er, at de i dag lider af høretab og tinnitus.
Selv om der blev indført høreværn på væveriet, skete det alt for sent til at redde de ansattes hørelse.
Selve fabrikken lukkede i 2005, men der verserer stadig en række sager om arbejdsrelaterede høretab mellem tidligere ansatte og virksomheden bag væveriet.
Kilde: www.burnlyexpress.net, 24/01/2012
