12 bud på en sikring af fremtidens høreomsorg
I 2005 satte en gruppe eksperter sig sammen for at komme med en række vigtige bud på, hvordan den danske høreomsorg kan sikres bedst muligt. De 12 bud er som følger: |
 |
Den danske høreomsorg skal tage udgangspunkt i den enkelte hørehæmmedes individuelle behov og profil - såvel socialt som høreteknisk. |
 |
Den danske høreomsorg skal være lægeligt forankret. Ingen behandling må finde sted, før en kvalificeret ørelæge har foretaget en undersøgelse af den konkrete person. |
 |
En investering i at gøre en hørehæmmet person så velfungerende som muligt er en samfundsøkonomisk fordel og en menneskelig nødvendighed. |
 |
De audiologiske afdelinger skal forblive det vigtigste omdrejningspunkt for diagnosticering af høretab, samt tildeling, udlevering og tilpasning af høreapparater. |
 |
De audiologiske afdelinger skal tage sig af alle vanskelige tilfælde samt alle børn. |
 |
De audiologisk afdelinger skal forblive det primære kompetence- og uddannelsescenter for den danske høreomsorg. |
 |
Forskning og udvikling inden for høreomsorgen bør styrkes, hvor de offentlige audiologiske afdelinger har en central rolle. |
 |
Kvaliteten af den danske høreomsorg bør udvikles gennem systematisk kvalitetssikring. |
 |
Kvaliteten af nye høreapparater skal dokumenteres. |
 |
Nye metoder til audiologisk diagnostik skal være videnskabeligt afprøvet, før de tages i brug. |
 |
Det skal være specialuddannet personale, som foretager høreprøver, udarbejder audiogrammer og foretager tilpasning af høreapparater. |
 |
Mindre hørecentre ledet af specialuddannede øre-, næse-, halslæger vil være en velkommen tilføjelse til den danske høreomsorg. Disse centre skal være ledet af ørelæger med relavant opdateret specialuddannelse, og centrene skal være af en størrelse, så der er mindst to fuldtidsbeskæftigede audiologiassistenter. |
 |
Private høreklinikker skal underkastes samme etiske krav som den øvrige høreomsorg. Private høreklinkker skal kunne tilbyde et bredt dækkende sortiment af høreapparater. |
 |
Der skal tilstræbes et sammenhængende koordineret forløb for de hørehæmmede. Uanset om høreapparatet uddeles fra en offentlig eller privat høreklinik, bør høreinstituttet inddrages fra starten for at sikre, at den enkelte hørehæmmede får adgang til den bedst mulige opfølgning. |
 |
Al specialundervisning bør ligge i regionalt regi. |
 |
Alle med høreproblemer og deres pårørende har krav på sagkyndig rådgivning, f.eks. ved valg af skole- dagtilbud, i ralation til uddannelse og erhverv samt i forhold til det sociale system. Rådgivningen skal gives af fagligt uddannede personer med fagligt supplement af viden om hørehandicap. |
 |
Der, hvor høreapparatet udleveres, skal der informeres fyldestgørende og udførligt om rådgivningmuligheder. |
 |
Udlevering af høreapparater skal foregå ud fra AMGROS' fællesindkøb af høreapparater. Dels for at sikre høreapparater indkøbes så billigt som muligt, dels for at sikre, at der ikke kan opstå mistanke om, at lægens valg af høreapparater kan være påvirket af privatøkonomiske interesser. |
 |
Aftaler om private høreklinikker må ikke medføre besparelser på de audiologiske afdelinger. |
 |
Alle høreklinikker, både offentlige og private skal årligt dokumentere overfor DELTA, at de lever op til de gældende krav. |
| De 12 bud er udarbejdet af Dansk Medicinsk, Audiologisk Selskab (DMAS),Høreforeningen, Dansk Selskab for Otolaryngologi, Hoved- & Halskirurgi (DSOHH), Danske Øre-, Næse, Halslæger Organistaion (DØNHO), Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning (PAKS), Landsudvalget for Audiologiassistenter, Høreinstitutterne, Leverandørforeningen for Høreapparater (LFH) og hear-it AISBL |
|
|