Høretab

Et høretab måles bl.a. ved (via hovedtelefoner) at sende forskellige toner i forskellige frekvensområder til hvert øre. Ved at variere niveauet af tonerne, kan hørespecialisten fastslå grænsen mellem de frekvenser og den lydstyrke, man hører - og dem, man ikke hører. En sådan grænse kaldes for høretærsklen. Hvis der uanset styrke overhovedet ingen reaktion er på de forskellige lyde, vil man tale om døvhed. Der skelnes mellem et let, et middelsvært og et svært (kraftigt, stort) høretab, alt efter hvor meget hørelsen er nedsat. Disse betegnelser er dog kun en overordnet gruppering, idet høretabet ofte er forskelligt i de forskellige frekvenser (toneområder). F.eks. er et aldersbetinget høretab ofte størst i diskanten (de lyse toner), mens et arveligt høretab f.eks. kan være størst i mellemtonen (taleområdet). På samme måde kan en støjskade være et høretab i et helt specifikt frekvensområde, således at hørelsen er normal indenfor alle de andre toneområder. Der er derfor meget forskelligt, hvordan et høretab opleves fra menneske til menneske. Nogle oplever, at alt for så vidt er højt nok - men man kan bare ikke skelne, hvad der bliver sagt. Andre føler blot, at alt er for svagt, mens andre igen har problemer med helt bestemte lyde, toneområder eller stemmetyper.