Søg:
Oversigt
Om dette site
Aktuelt Fakta Arbejde Problemer Børn & unge Støj Dialog
Forside | Nyhedsbrev
Sti: Aktuelt > Nyheder
22/03/2010:

Cocktail-party hørelse sidder i hjernen


Problemer med at følge med i samtaler ved fester og andre sociale begivenheder kan skyldes problemer i hjernen – ikke i øret, viser ny forskning.

Problemer med at følge med i en samtale i støjende omgivelser – det såkaldte ’cocktail-party syndrom’ – kan lige så vel skyldes problemer i hjernen som høreproblemer.

Engelske forskere fra University College i London er i gang med en undersøgelse, der ser nærmere på lydbehandling i hjernen. Og det ser ud til, at hjernen har en mere afgørende rolle end hidtil antaget i forhold til blandt andet cocktail-party syndromet.

Det lidt pudsige navn dækker over manglende evne til at kunne skelne mellem lydene og fokusere på eksempelvis en stemme mellem flere andre stemmer og øvrig baggrundsstøj. Fænomenet har ikke noget med indtagelse af alkohol at gøre og er også et velkendt problem for høreapparatbrugere og mennesker med cochlear implant.

Forskerne i London er blandt verdens førende, når det kommer til forskning i binaural hørelse – evnen til at behandle lyd fra begge ører. Det er det, der sætter os i stand til at tale med andre i støjende omgivelser og at fokusere på det, vores samtalepartnere siger og filtrere baggrundsstøjen væk – samtidig med, at vi med det samme bemærker det, hvis nogen råber vores navn.

Forskerne går ud fra, at hjernen hele tiden behandler signalerne fra begge ører og at den er i stand til at analysere lydene og afgøre, hvilke der er de vigtigste. Hjernen har muligvis en helt speciel udvælgelsesmekanisme, afhængig af hvor vigtig lyden opfattes som.

For eksempel vil det være vigtigere at reagere på et ”pas på!” eller lyden af en dyttende bil end at lytte til hvilken samtale man end måtte være optaget af.
Selv om teknologien i høreapparater, Cochlear Implant og andre tekniske hjælpemidler hjælper mennesker med høreproblemer i overvældende grad, kan teknologien stadig ikke hamle op med den menneskelige hjerne.

”Fremtidig forskning på dette område burde gå efter at forstå, hvordan de elektroniske impulser i et cochlear implant kan tilpasses de signaler, hjernen har brug for for at kunne lytte i støj,” siger Vivienne Michael, der er præsident for den engelske forening Deaf Research UK.

Kilde: www.pr.log, 15/03/2010

 Tilmeld dig hoerelse.infos nyhedsbrev


 Nyheder:   

 Et godt sovehjerte lukker af for støj (07/09/2010)
 Risiko for arbejdsstøjskader størst hos mænd (06/09/2010)
 Penicillin som ørebeskyttelse (01/09/2010)
 Videnscenter for hørehandicap nedlægges (24/08/2010)
 Videnscenter får ny leder (23/08/2010)
 Stigning i antallet af høreskader blandt amerikanske teenagere (20/08/2010)
 Tolkeuddannelse forbliver i Århus (17/08/2010)
 Fysiske udfordringer og positiv tænkning (13/08/2010)

Flere nyheder...

Nyheder
Kalender
Hørelse
Statistik
Det offentlige
12-punktsaftalen
Det private
Cochlear Implant
Høreapparater
Myter og fordomme
Tekniske hjælpemidler
Tolk
Kompensation
Specialkonsulenter
Arbejdsskader
Kurser
Høreproblemer
Høretab
Tinnitus
Høre- og støjskader
Otosklerose
Lydoverfølsomhed
Ménières sygdom
Svimmelhed
Aldersbetinget Hørenedsættelse
Familie og venner
Akut høretab
Børn og høretab
Høreapparater
Mellemørebetændelse
Sproglig udvikling
Cochlear Implant
Skole og undervisning
Uddannelse
Gode råd
Definition
Akustik
På arbejde
I fritiden
Musik
Høreværn
Støjpolitik